Om Mashlani :-)
Mashlani er et seriøst Maine Coon opdræt, som er beliggende på Østmøn. Vi er en familie på 6, der lever på et nedlagt landbrug på Østmøn. Vi består afSinika fra 2010, Drine fra 2007, Malte fra 2004, Sheila fra 2002 og Lasse og Pernille fra 1977.
Det er vigtigst for os at vores katte og killinger er sunde og raske, og vores mål er er opdrætte smukke racetypiske Maine Coon i showkvalitet, med det dejligste temperament, så de kan blive højt elskede kæledyr. Vores katte er en del af vores familie og færdes i hele huset samt vores indhegnet have.
Vi er i dag medlem af Katteklubben og Maine Coon Klubben Danmark. Vi udstiller vores katte på udstillinger i både ind og udland.
Lidt om vores fortid og om hvorfor vi er FIFÈ registeret:
Vi faldt i 1999 for langhårskatte generelt og købte en Norsk Skov kat og en Maine Coon, UDEN stamtavle, for den skulle man da ikke bruge til noget, det blev katten jo ikke hverken bedre eller dårligere af. Men vi blev klogere. Ingen af kattene har på nogen måde været ægte og ingen af dem har det sind og temperament, som vi nu, år efter, ved NFO og MCO har. Så heldigvis bestemte vi os for at skulle vi avle, så skulle vi opdrætte ordentligt. Så i 2003 købte vi vores første avlshunkat, Tappernøje's Lydia, hos Vibeke i Faxe. Vi fik en masse papir og opfodringer til at melde os ind i forskellige klubber. Vi meldte os ind i Maine Coon Klubben Danmark og i Racekatten. Hvilket betød at vi nu modtog Yankee-katten og Kattemagasinet. Så steg interessen yderligere. Hvor var der meget at skule lære, meget at huske og at sætte sig ind i.
I 2005 kontaktede jeg via email en masse opdrættere for at finde en rød hankat jeg kunne købe en parring på til Lydia. Det var ikke så nemt så det lyder. Men jeg fik skabt kontakt til BisCat, Yoon Coon og Løve Hulen. Og så voksede bestanden af katte her hos os og vi nyder det selv om det stadig er hårdt, der er hele tiden noget nyt at lære :-)
I 2005 fik vi vores stamnavn, Mashlani og kunne for alvor gå i gang, og her er vi.
Om Maine Coon-katten
Maine Coon katten er en langhårs kat som har sin oprindelse fra Maine i det Nordøstlige af USA. Allerede i 1800 var katten populær, hvor den blev betegnet som en gårdkat og mange var glade for den evner til at fange mus. Klimaet som var meget koldt, er årsag til udviklingen af den store pelskvalitet, og dagens opdrættere har stadig til mål at udvikle dens karakteristiske træk. Faktisk alle farver på en Main Coon kat er godkendte, så der er rig mulighed for at finde en der har nøjagtig den nuance som man foretrækker bedst. I midten af 1980 blev racen godkendt i Europa, og det har betydet en stor vækst i antallet af Main Coons. I Danmark og Tyskland er den i dag den mest eftertragtede kat.
Udseende:
Maine Coon-katten er en stor robust kat med en busket, silkeagtig pels med forskellige længder. Den har kraftige benstammer og store poter med brede skuldre, en lang hale med kraftig pels. Hovedet mellem størrelse og lidt længere end det er bredt men fint i balance med kroppen. Der er meget forskel på hunkatten og hankatten. Hunnerne vejer typisk ca. 4-6 kilo og er mere feminine i kropsbygningen end hannerne som typisk vejer mellem 6-9 kg. og generelt er kraftigere og grovere bygget.
Ansigtet har høje markerede kindben. Ørerne er store og spidse, gerne med tufser (de små "pensler" på ørespidsene). Ørerne sidder højt og peger lige fremad. Øjnene er lette ovale og skal virke runde når de er helt åbne da det giver katten et årvågent udtryk.
Temperament:
Maine coon er blevet populær ikke mindst pga. den utrolige temperament og racens enestående udseende. En Maine Coon har det bedst i flok eller ihvertfald mindst to, da de er ekstremt sociale, og vil være med i alt hvad der foregår i familien. En Maine Coon er god som dagen er lang, og har sin helt egen unike klossede måde at opfære sig på. Selvom den ser barsk ud, er den blid som et lam, og har det som regel ganske fint i selskab med hund. Maine Coon racen er nysgerrig, men ikke påtrængende, den elsker blot at være med og se på.
En Maine Coon elsker at lege, og det er hele livet igennem. Faktisk er der historier om Maine Coon katte som har lært at apportere tøjdyr og andet legetøj.